04. apríl 2024

Menniskjadjórið Homo sapiens

Beinleiðis stroymdur fyrilestur í náttúruvísindi frá Aarhus Universiteti
á Miðnámi í Vestmanna týskvøldið 16. apríl kl. 18.00.

Modernaða menniskjað er serstakt - tað halda vit í øllum førum sjálv. Vit eru á tindinum í menningarsøguni. Tó, um vit kaga aftur í menningarsøgu okkara, síggja vit eina meira fjølbroytta mynd av okkum sjálvum. Vit eru bert her, tí forfedrar okkara ígjøgnum fleiri ættarlið eru komnir undan vanlukkum við lívinum, eru slopnir undan rovdýrum og hava lagað seg til veðurlagsbroytingar. Kroppur okkara, sum er úrslitið av einari menning, sum hevur verið í gongd í fleiri milliardir ár frá teimum fyrstu fleirkyknaðu lívverunum, er eitt anatomiskt órudd.

Í samstarvi við Aarhus Universitet verður skipað fyri fyrilestrum á Miðnámi í Vestmanna. Fyrilestrarnir verða sendir beinleiðis úr Sø auditorierne í Aarhus. Einasti møguleiki at uppliva fyrilestrarnar er beinleiðis hjá góðkendum verti, eitt nú hjá okkum á Miðnámi í Vestmanna, og vanliga eru fleiri onnur støð í Føroyum við. Fyrilestrarnir eru ókeypis.Talan er um náttúruvísindaligar og heilsufakligar fyrilestrar við høgum akademiskum støði; uppleggið er tó, at ein og hvør skal kunna fáa okkurt burturúr. Beinleiðis samband er við fyrilesturhaldaran, og møguleiki er at seta spurningar og fáa svar.
Ein steðgur er í tiltakinum, og tá bjóða vit ein ókeypis drekkamunn. 

Aarhus Universitet skrivar:

Forelæser: Peter Teglberg Madsen, professor i sansefysiologi, Institut for Biologi, Aarhus Universitet

Mennesket bliver af stort set alle kulturer set som et enestående toppunkt i en guddommelig skabelsesproces. Videnskabeligt set er Homo sapiens som en chimpanseart dog blot et mellemstort pattedyr med en lang og dramatisk udviklingshistorie. Kun gennem de sidste 30.000 år har det moderne menneske spillet en betydelig rolle på jorden.

Alle dyr har det samme evolutionære ophav. Vi skylder en stor tak til en ubrudt række af succesfulde mødre og fædre, der over millioner af generationer har fundet mad og partnere, overlevet katastrofer, tilpasset sig klimaændringer, undgået rovdyr og bekæmpet parasitter.

Menneskets anatomi, fysiologi og adfærd er alle produkter af mere end én milliard års evolution fra de første flercellede organismer. Vi er i høj grad et tilfældigt udkomme af en broget evolutionsproces, hvor dagens vindere kan blive morgendagens tabere. Og vores udviklingshistorie og biologiske baggrund bør derfor være en vigtig del af vores selvforståelse.

Foredraget giver et indblik i vores fjerne evolutionshistorie og afdækker, hvilken anatomisk rodebunke menneskekroppen rent faktisk er. Vi har lånt en lang række af vores forfædres organer, som havde helt andre funktioner end vores nuværende. Du vil også høre eksempler på, hvordan vores adfærd i høj grad styres af menneskedyrets biologi og forhistorie – og altså ikke, som vi normalt foretrækker at tro, vores frie vilje alene.