01. oktober 2024
Stroymdur fyrilestur - Forsøguligar veðurlagsvanlukkur
Beinleiðis stroymdur fyrilestur í náttúruvísindi frá Aarhus Universiteti
Live á Miðnámi í Vestmanna týskvøldið 1. oktober 2024 kl. 18.00
Fyrilestrahaldari: David Lundbek Egholm, professari
Evnið hesuferð: Forsøguligar veðurlagsvanlukkur
Gjøgnum tíðirnar hevur veðurlagið broytt seg nógvar ferðir. Broytingar í vakstrarhúsárinunum hava havt ein týdningarmiklan leiklut í veðurlagsbroytingunum, men hvat stýrdi vakstrarhúsárinunum, áðrenn vit menniskju vórðu til?
Í samstarvi við Aarhus Universitet verður skipað fyri fyrilestrum á Miðnámi í Vestmanna. Fyrilestrarnir verða sendir beinleiðis úr Sø auditorierne í Aarhus. Einasti møguleiki at uppliva fyrilestrarnar er beinleiðis hjá góðkendum verti, eitt nú hjá okkum á Miðnámi í Vestmanna, og vanliga eru fleiri onnur støð í Føroyum við. Fyrilestrarnir eru ókeypis.Talan er um náttúruvísindaligar og heilsufakligar fyrilestrar við høgum akademiskum støði; uppleggið er tó, at ein og hvør skal kunna fáa okkurt burturúr. Beinleiðis samband er við fyrilesturhaldaran, og møguleiki er at seta spurningar og fáa svar.
Ein steðgur er í tiltakinum, og tá bjóða vit ein ókeypis drekkamunn.
Aarhus Universitet skrivar:
Igennem Jordens 4,6 mia. års historie har klimaet ændret sig mange gange. Variationer i drivhuseffekten har spillet en nøglerolle i Jordens klimaforandringer, men hvad styrede drivhuseffekten før vi mennesker kom til, og hvad kan vi lære af det?
Igennem Jordens 4,6 mia. års historie har klimaet ændret sig mange gange – fra ekstreme kuldeperioder hvor Jorden var dækket af is og sne til globale hedebølger med skove og krokodille-lignende dyr i Arktis. Variationer i drivhuseffekten har spillet en nøglerolle hele vejen igennem, men hvad styrede drivhuseffekten før vi mennesker kom til, og hvad kan vi lære af det?
Én af Jordens unikke egenskaber er at dens yderste lag er brudt op i store plader som kan bevæge sig, kaldet pladetektonik. Når de tektoniske plader bevæger sig, kan det resultere i perioder med mange vulkanudbrud som tilfører CO2 til atmosfæren. Ligeledes kan bevægelse i de tektoniske plader også resultere i perioder med meget bjergkædedannelse som fjerner CO2 fra atmosfæren ved at omdanne CO2 til mineraler som bindes i jordlagene. Jordens pladetektonik har altså en tydelig indvirkning på vores klima via dens påvirkning på kulstof, C, et yderst vigtigt grundstof. Kulstof indgår i alle organiske forbindelser og har en helt essentiel rolle for livet på Jorden. Ud over at spille en rolle i biologiske processer på Jordens overflade er kulstof også en vigtig del af de geologiske processer dybt nede i jorden hvor man finder både olie, gas og mineraler. Udvekslingen af kulstof mellem atmosfæren, de biologiske processer på planetens overflade og de geologiske processer dybt nede i jorden kaldes for Jordens kulstofkredsløb.
Kom og hør om Jordens klimahistorie, kulstofkredsløbet og menneskers indflydelse på det. Du vil i foredraget også høre mere om omdannelse af CO2 til mineraler og hvordan forskerne vil udnytte Jordens geologiske lag til aktivt at fjerne CO2 fra atmosfæren. Jorden har en 4,6 mia. år lang klimahistorie – hvad kan vi lære af fortiden og hvor er vi på vej hen?
